Sys Vad

Mobil 61475252. Mail: mail@sysvad.dk
Mobil 61475252. Mail: mail@sysvad.dk
Hjertelig velkommen hos SYSVAD - til onlinebookning af behandlingstid.
Her kan du booke tid til behandling i klinikken på Landsbækvej og på de steder jeg behandler ude i landet. Der er enkelte skridt du skal igennem - det er ikke svært; følg blot vejledningen.

Trin 1: Første skridt er at vælge hvilken behandlingsform du ønsker at booke.
Du kan finde en beskrivelse af hver enkelt behandling. Er du i tvivl, så book det der kommer nærmest - så retter vi formen til når vi ses.
Når du har valgt behandlingsform markerer du den og trykker "Videre".

Trin 2: Nu skal du vælge i hvilken kalender - altså hvor i landet du ønsker at booke tid - lad dig ikke forvirre af at trinnet hedder "Vælg medarbejder". Når du har valgt lokation markerer du den ved at trykke på "Vælg".

Trin 3: Her vises, v. grønne felter, de pågældende datoer hvor der er ledige tider. Du ser de tider du kan vælge til højre - "Ledige tider d. X. "
Når du har fundet noget der fungerer for dig, så trykker du blot på tidspunktet.
Du kan gå frem og tilbage ml. månederne ved at trykke på pilene ved siden af kalenderen.
Når du har valgt et tidspunkt skal du indtaste kontaktoplysninger. Skriv din mailadresse eller dit mobilnummer i feltet.
Har du brugt systemet før og har oprettet en profil så finder systemet dig automatisk hvis du bruger samme mail eller mobilnummer som du er oprettet under. Tag lige et kig på kontaktoplysningerne og se om noget skal ændres. Tryk på "videre".
Er du ny her - så er du ligeså hjertelig velkommen - udfyld kontaktoplysningerne og tryk på "videre".

Trin 4: Bekræft bookningen: Tjek lokation, dato & tidspunkt, påfør en note hvis nødvendigt, - læs og accepter betingelserne & tryk på "Gennemfør tidsbestilling".
Systemet sender dig en mail, hvis du har oplyst en,- med kvittering for bookningen og du får en sms kl. 8 dagen før aftalen.

Kan du ikke finde noget som passer, kan du tilmelde dig ventelisten. Vær opmærksom på at udfylde lokationen hvis det er afgørende for dig hvor i landet du ønsker at stå på venteliste for en behandling.

Hvis du ønsker at booke til flere hunde, er der nu mulighed for at vælge Kropsterapi - dobbelt, eller trippel-tid. Det letter processen lidt for dig.

Bestilling af behandling i dit eget hjem, samt hvalpebehandlinger indenfor de første 8 uger - sker ved personlig henvendelse - pr mail eller sms: mail@sysvad.dk eller 61475252.

Du kan til enhver tid tilgå din brugerprofil, ændre dit password, se fremtidige bookninger og ændre disse ved at logge dig ind ved hjælp af det lille grønne ikon i øverste højre hjørne "KUNDELOGIN".

For mere info om mig & de forskellige behandlinger - se www.sysvad.dk.

Har du problemer med at finde en tid der passer eller har du brug for en AKUT tid, så skriv til mig.
Jeg glæder mig til at se Jer.
Venligst Sys

Vælg service

Trin 1

FYSISKE BEHANDLINGER

Vis

Her finder du de fysiske og terapeutiske behandlinger jeg tilbyder hunden.
Læs og vælg den du tænker kommer tættest på det du forestiller dig at din hund har behov for. Ændrer tingene sig undervejs som behandlingen skrider frem tilpasser vi det så godt vi kan undervejs.
Har du brug for holistisk sparring - herunder ernæringsmæssig sparring kan du vælge det til sammen med en kropsterapi - muligheden kommer når du har valgt kropsterapien og går videre.

FJERN - BEHANDLINGER

Vis

Fjernbehandlinger foregår på distancen. Du skal derfor ikke ud at køre med din hund, men kan blive hjemme.
Jeg tilbyder både telepari og healing som fjernbehandlinger.

Kropsterapi

 
700,00

Behandlingen er en kærlig opmærksomhed til din hund - uanset alder - med eller uden kendte udfordringer i muskel og skelet-systemet.

Kropsterapi er en effektiv fysisk behandling ved nye og tilbagevendende problemer som påvirker hundens muligheder for at bevæge sig frit og korrekt, det er en god forebyggelse for seniorhunden, nødvendigt for hunde med gigtproblemer pga. kompenserende udfordringer i muskler, led og bindevæv, for trænings- & konkurrencehunden og ikke mindst som almindelig vedligehold og forebyggelse.
Jeg starter med at høre om du har en særlig intention med besøget og herefter starter enhver kropsterapeutisk behandling med en fysisk klinisk gennemgang med efterfølgende behandling af din hund.
Behandlingsmetoderne er en naturlig og intuitiv blanding af fysiurgisk massage, bindevævsterapi, healing, blid ledmanipulation & enhedsterapeutiske behandlingsmetoder.

Prisen afhænger af lokationen.
Priser pr. 1 maj 2022 ligger mellem 600-700kr. for en times behandling. Se eksakte priser på www.sysvad.dk under "Priser".

For yderligere info - kig på www.sysvad.dk, "Jeg tilbyder."

Kropsterapi DOBBELT-TID

 
1400,00

Læs beskrivelse under Kropsterapi.
Kan med fordel bookes hvis du har 2 hunde fra samme husstand som skal have behandling - du slipper for at skulle lave flere bookninger.

Kropsterapi - TRIPPEL TID

 
1800,00

Læs beskrivelse under Kropsterapi.
Kan med fordel bookes hvis du har 3 hunde fra samme husstand som skal have behandling - du slipper for at skulle lave flere bookninger.

Prisen svarer til det dobbelte af en kropsterapi - afhængig af lokationen.

Kropsterapi; halv tid

 
450,00

Denne behandling tager den halve tid af en normal kropsterapi, og vi når derfor ikke hele vejen rundt,
- men vi får mulighed for at afhjælpe de overfladiske årsager til akut opståede vanskeligheder så hunden får hjælp. En sådan konsultation skal altid følges op af en fuld kropsterapi indenfor 7- 14 dage med henblik på at behandle problemet ordentligt til bunds. I såfald - så skriv AKUT i kommentarfeltet.
- Derudover er denne konsultationsform også en mulighed for at give hunden hjælp hvis pengene små og har du ikke mulighed for at give din hund en fuld behandling.
- Behandlingen er også ideel til klienter som kommer forebyggende med jævne mellemrum ( ikke sjældnere end hver 2. mdr....) hvor det handler om vedligehold eller akut behandling af en kendt og/eller tilbagevendende problematik.

Den er IKKE optimal for følgende:
- nye hunde som jeg aldrig har haft i hænderne og/eller hunde som ikke er lette at få i ro og/eller som ikke bryder sig om håndtering. Her henviser jeg til en fuld kropsterapeutisk behandling medmindre du står med et akut problem og ikke kan finde en tid i kalenderen.

Kropsterapi m. fokus på Healing & "oversættelse"/telepati - god i forbindelse med følelsesmæssige &/eller sundhedsudfordringer

 
800,00

Kan pt. kun bookes i Hammel fordi den kræver at at jeg kontrollere omgivelserne bedst muligt.
Denne behandling er særligt rettet mod de hunde & ejere hvor der er ubalance - af fysisk og/eller følelsesmæssig/adfærdsmæssig karakter & hvor mavefornemmelsen siger at der er mere "på spil".

Vores hundes adfærdsmæssige udfordringer bunder indimellem - og oftere end vi tror - i følelsesmæssige udfordringer i relationen mellem hund og ejer - ofte forårsaget af at vi som ejere helt naturligt bliver følelsesmæssigt "trigget" og påvirket af de omgivelser og relationer vi omgiver os med.
Hvordan vi har det - udenpå og i særdeleshed indeni - påvirker vores hunde gennem deres sanser.
Og hunden reagerer derefter - nogle hunde bliver klæbende, ængstelige, nogle hunde udadreagerende og hektiske, agressive, passive, holder op med at spise, overspiser, udviser overdreven selvhygiejne eller "rengøring" af os, tiltagende bider og irritationsagtig adfærd, ect. , og fordi vores hunde er så tætte på os som de er, vil deres ubalancerede adfærd ydermere påvirke os og bidrage til at vi reagerer - bevidst eller ej.

Når der er ubalance i relationen og dårlig stemning i omgivelserne er alle under påvirkning, og meget ofte kan bevidstgørelse af udfordringerne i relationen være netop det der gør at tingene kan ændres. At få sat ord på er vigtigt for hunden - og meget ofte også for dig som ejer.

Denne konsultationsform er for dig som er klar til at lytte - uanset om du er enig i det der kommer frem. Konsultationen "kommer tættere på", afhængig af hvilken vej energien vil og hvad hunden bærer på, men kan derfor også være meget forløsende for Jer begge. Det er afgørende at konsultationen ikke udvikler sig til en debat, - da det ofte vil få hunden til at "lukke i". Jeg er som oversætter tro mod hunden & sørger for en kærlig oversættelse så du bliver i stand til at høre - også de eventuelt følelsesmæssigt sværere budskaber. Det er min erfaring at hunden, uanset, altid vil gøre sit yderste for at formidle kærligt.

Konsultationen er en kropsterapeutisk behandling med større fokus på healing/forløsning end en almindelig kropsterapi. Vi giver slip på kontrollen og lader det der skal ske - ske - i kærlighed og tillid.
Konsultationen tager en times tid - men jeg sætter ekstra tid af så vi er sikre på at få samlet ordentligt op.

Har du brug for en "ren" telepati hvor du i fred og ro kan forholde dig til de budskaber din hund ønsker at dele med dig har du mulighed for at vælge en Fjern-telepati.

At få sat ord på vil ofte i sig selv være healing for hunden, men derudover er energetisk healing en naturlig del af konsultationen. Healing rydder op i både den fysiske krop & i energikroppen, således der ikke er noget der står i vejen for at hunden kan agere bedst muligt i sin verden.

I shamanistisk forståelse er energetiske blokeringer; skabt af oplevelser og traumer, årsag til forstyrrelse af kroppens naturlige balance. Kroppen vil altid søge at være i ligevægt, og alle former for ubalancer og blokeringer vil have en indflydelse på ikke bare kroppens funktion, men også på det følelsesmæssige liv og på adfærden.

Når jeg healer er det med et naturligt mix af de healingsformer jeg mestrer; herunder bl.a. Reiki & enhedsterapeutiske healingsformer, herunder lyd og bevægelse. For energien betyder navnet ikke noget - den finder sin vej uanset.

Hvalp. Tjek og behandling 2 mdr. til maks 4. mdr.

 
400,00

Det er altid en god ide at få din hvalp tjekket igennem indenfor de første måneder når du får den hjem for at sikre at alt "sidder som det skal" så hvalpen ikke bærer rundt på fødselsrelaterede låsninger som kan få kompensatorisk betydning for dens skelet, led og muskel-system på et senere tidspunkt.
Mange hvalpe tjekkes og behandles hos opdrætter, men gælder det ikke din hvalp så er her muligheden for at give den så god en start som muligt.
Behandlingen er for hvalpe af alle størrelser fra d et 8 uger til de fyldte 16 uger. herefter går de over i en almindelig kropsterapi - for de flestes vedkommende. Har du en "lille hund" under 10 kg. som er superlet at håndtere kan du booke denne behandling frem til hvalpens fyldte 5-6 måneder.

Fjern TELEPATI m. kort healing & efterfølgende tilbagemelding

 
800,00

En telepati kan give dig svar på spørgsmål omkring din hund - både de nulevende og afdøde hunde.
Det er en smuk måde hvorpå du kan blive klogere på din hunds oplevelse af sin verden og af jeres samvær og fælles liv.
Telepati kan forebygge uoverensstemmelser og vise vejen når uoverensstemmelserne og frustrationer har sneget sig ind i Jeres samvær eller i samvær med andre hunde/mennesker/verden - fordi bevidsthed og fokus på den andens oplevelse i sig selv flytter bjerge.

Det kan også give helt klare svar på hvordan du hjælper den bedst i situationer du oplever den har svært ved at håndtere.
Telepati kan også bruges som redskab til at søge efter årsager til kroniske fysiske problemstillinger som almindelig konventionel, medicinsk og klinisk tilgang ikke kan finde løsninger på.

Selve telepatien tager 60 minutter, og jeg afslutter med en kort fjernhealing af hunden - i forhold til hvilke specifikke blokeringer jeg møder i energifeltet.

Når telepatien er forbi og din hund kan "holde fri" modtager du en sms. Herefter sender jeg dig, pr. mail, en fil med en ordret beskrivelse af hvad hunden ønskede at fortælle dig, samt hvilke blokeringer jeg finder i dens energifelt. Jeg analyserer ikke på budskaberne - jeg formidler dem som din hund ønsker det gjort.

Når du bestiller en tid, skriver du 3 spørgsmål - jo mere specifikke jo bedre,- forklaringer er ikke nødvendige, i kommentarfeltet i bookingen og sender mig et billede af din hund på sms 6147 5252 med dit og hundens navn.

Samme dag modtager du faktura som du betaler via mobilpay - også samme dag.

Jeg anbefaler at hunden er i rolige omgivelser under telepatien, sørg for at begrænse aktiviteten omkring den så den ikke bliver afledt, og lad som udgangspunkt hunden være, med mindre den henvender sig til dig.

Fjern-healing

 
500,00

Fjernhealing er for alle hunde. En healingssession vil rydde op i både den fysiske krop & i energikroppen, således der ikke er noget der står i vejen for at hunden kan agere bedst muligt i sin verden.
Hunde som lever et følelsesmæssigt hårdt liv pga. stress, sorg, uro, smerter mv - fra egen krop OG fra omgivelserne har i særdeleshed behov for jævnlig healing.
En healing genopretter balancen i krop og sjæl, afbalancerer centralnervesystemet, styrker immunforsvaret og øger kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.
I shamanistisk forståelse er energetiske blokeringer; skabt af oplevelser og traumer, årsag til forstyrrelse af kroppens naturlige balance. Kroppen vil altid søge at være i ligevægt, og alle former for ubalancer og blokeringer vil have en indflydelse på ikke bare kroppens funktion, men også på det følelsesmæssige liv og på adfærden.

Når jeg healer er det med et naturligt mix af de healingsformer jeg mestrer; herunder bl.a. Reiki & enhedsterapeutiske healingsformer, herunder lyd og bevægelse. For energien betyder navnet ikke noget - den finder sin vej uanset.

Healing er en effektiv behandlingsform i forbindelse med vedligehold i forhold til at holde det kropslige felt rent, i forhold til adfærdsudfordringer og specifikke fysiske problemstillinger - i særdeleshed de tilbagevendende og kroniske, hvor de konventionelle og kliniske veje ikke kan finde årsagen.

En healings-behandling tager en halv time & finder sted på distancen, dvs. hunden skal blive hjemme i sine egne vante omgivelser. Vælg et tidspunkt hvor du ved hunden vil have ro omkring sig, uden larm, aktivitet og dårlige stemninger.
Den skal ikke gøre noget særligt mens healingen finder sted - men skal have mulighed for at bevæge sig rundt eller slappe af - afhængig af hvad den har behov for. Mange vælger at være hjemme sammen med den mens healingen finder sted, og det er som udgangspunkt en god ide de første gange, men det er ikke strengt nødvendigt.

Når du booker tiden sender du mig et foto af din hund på sms 6147 5252 og noterer hundens og dit navn. Efter behandlingen sender jeg dig et par ord om hvad jeg oplevede under healingen sammen med en faktura som du betaler på mobilpay samme dag. Vær opmærksom på at 24 timers afbestillingsreglen også gælder for fjernhealing.

Efterfølgende har hunden fri - der er ingen restriktioner, men du kan være opmærksom på eventuelle adfærdsændringer og ændringer i energi-niveauet. Efter healingen vil energien fortsætte med at arbejde & din hund kan have brug for at hvile sig mere end ellers, sove dybere ect. Alt sammen tegn på at den har taget godt imod, så du skal ikke være bekymret. Energien tilpasser sig altid og arbejder aldrig "over grænsen".
Vel mødt i energien.

Vælg medarbejder

Trin

Vælg tidspunkt

Trin

Indtast kontaktoplysninger

Trin

Bekræft aftale

Trin

Betaling(Ikke muligt for valgt service)

Trin

Online booking system leveret af